Yelp Fortrolighedspolitik

Senest opdateret den 13. december 2019. Denne fortrolighedspolitik træder i kraft 1. januar 2020 for alle brugere. For at se den tidligere fortrolighedspolitik, klik venligst her.

Denne fortrolighedspolitik beskriver vores politik vedr. indsamling, brug og offentliggørelse af oplysninger om dig i forbindelse med din brug af vores serviceydelser, inklusive dem, som tilbydes gennem vores websteder, kommunikation (herunder e-mails, telefonopkald og SMS) og mobile applikationer (samlet “Servicen”). Benævnelserne “vi”, “os” og “Yelp” henviser til: (i) Yelp Inc., et selskab registreret i Delaware med hovedkvarter i San Francisco, Californien, medmindre du er europæisk borger; eller (ii) Yelp Ireland Ltd., et selskab med begrænset ansvar, som er etableret og residerende i henhold til lovgivningen i Den Irske Republik, hvis du er europæisk borger. “Europæisk borger” henviser til en borger i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”) eller Schweiz.

Når du bruger Servicen, giver du dit samtykke til vores indsamling, brug og offentliggørelse af oplysninger om dig som beskrevet i denne Fortrolighedspolitik. Vi kan oversætte denne Fortrolighedspolitik til andre sprog af bekvemmelighedshensyn. Den engelske version vil alligevel regere vedrørende din kontakt til Yelp, og eventuelle uoverensstemmelser mellem de forskellige versioner skal løses til fordel for den engelske version, som du finder her.

INDHOLDSFORTEGNELSE

  1. Oplysninger, vi indsamler, og hvordan vi bruger dem
  2. Cookies
  3. Tredjeparter
  4. Kontrol over dine persondata
  5. Opbevaring af data og opsigelse af konto
  6. Børn
  7. Sikkerhed
  8. Kontaktoplysninger
  9. Ændringer til denne fortrolighedspolitik
  10. Beboere i Californien: din ret til privatlivets fred i Californien
  11. Beboere i Nevada: din ret til privatlivets fred i Nevada
  12. Europæiske borgere: din ret til privatlivets fred, og international dataoverførsel

  1. OPLYSNINGER, VI INDSAMLER, OG HVORDAN VI BRUGER DEM

    Vi kan indsamle, overføre og opbevare oplysninger om dig i forbindelse med din brug af Servicen, herunder oplysninger som du sender til eller gennem Servicen. Vi bruger oplysningerne til at oprette Servicens funktion, efterkomme dine anmodninger, levere Servicens funktioner, forbedre Servicens kvalitet, lave undersøgelser og analyser der er relateret til Servicen, personliggøre din brugeroplevelse, spore brug af Servicen, komme med feedback til forretninger, der er anført på Servicen, vise relevante reklamer, markedsføre Servicen, give kundesupport, sende beskeder til dig, lave backup på vores systemer, muliggøre systemgendannelse, forbedre Servicens sikkerhed og efterkomme retslige forpligtelser. Selv når vi ikke opbevarer sådanne oplysninger, skal de stadig overføres til vores servere til at begynde med og opbevares i lang tid nok til behandling.

    Bemærk venligst også:

    1. Kontooplysninger: Når du opretter en konto på Yelp, lagrer vi og bruger de oplysninger du giver under den proces, såsom det for- og efternavn, du angiver, din e-mailadresse, dit postnummer, adresse og andre oplysninger, som du eventuelt udleverer i forbindelse med oprettelsen af din konto, såsom køn, telefonnummer og fødselsdato. Dit fornavn og første bogstav i dit efternavn, som du angiver, samt alle fotos eller andet indhold, du indsender i løbet af oprettelsesprocessen, bliver vist offentligt som del af din kontoprofil. Vi vil også gemme og bruge præferencer, du angiver for at personliggøre din brugeroplevelse, såsom mad- og aktivitetspræferencer. Du kan senere ændre nogle af kontooplysningerne, du har indsendt, under kontoindstillinger. Hvis du tror, at der er nogen, som har oprettet en uautoriseret konto med dine personoplysninger, kan du anmode om at få den fjernet ved at rapportere den.
    2. Offentligt indhold: Dine bidrag til Servicen er tilsigtet offentligt forbrug og kan derfor ses offentligt, herunder dine billeder, vurderinger, anmeldelser, tips, lister, Samlinger, komplimenter, Spørg Yelps Community-indlæg, Yelp Forum-indlæg og ændringer til virksomhedssider. Din kontoprofil (fx fornavn, første bogstav i dit efternavn, by, bydel, måned og år du oprettede din Yelp-konto, profilbilleder og liste med venner på Yelp) er også tilsigtet offentligt forbrug, lige som dine andre aktiviteter gennem Servicen, som hvordan du stemmer på andre menneskers bidrag (fx sjov, cool, nyttig, eller ikke nyttig), hvilke bidrag du synes om, hvor du tjekker ind, (herunder hvor dine venner på Yelp tagger dig i sine indtjekninger) hvilke bidrag eller brugere du følger, og hvilke forretninger du følger eller bogmærker. Du kan begrænse offentligheden af nogle af disse aktiviteter gennem dine kontoindstillinger.
    3. Kontakter: Du kan invitere andre til at tilslutte sig eller blive din ven på Yelp ved at give os deres kontaktoplysninger eller ved at lade os få adgang til kontakter fra din computer, mobilenhed eller tredjepartswebsteder for at vælge, hvilke venner du vil invitere. Hvis du lader os tilgå dine kontakter, vil vi sende disse oplysninger om dine kontakter til vores servere længe nok til at behandle dine invitationer.
    4. Kommunikation: Når du opretter en konto eller anvender visse funktioner, vælger du at modtage meddelelser fra andre Yelp-brugere, virksomheder og selve Yelp. Du kan administrere dine meddelelsespræferencer i dine kontoindstillinger, men bemærk, at du ikke kan fravælge at modtage visse administrative, transaktionsmæssige eller juridiske meddelelser fra Yelp. Hvis du for eksempel laver en reservation, bestiller mad, sætter dig på en venteliste eller anmoder om et tilbud fra en virksomhed gennem Servicen, kan vi sende dig meddelelser om din transaktion ved at bruge de kontaktoplysninger, som du angiver, herunder sms til din telefon. Vi kan desuden spore dine handlinger som reaktion på de meddelelser, du modtager fra Yelp eller gennem Servicen, såsom om du slettede, åbnede eller videresendte sådanne beskeder, og dele disse informationer med andre, der er tilknyttet dine beskeder (fx for at lade dem vide, om du har læst deres besked). Hvis en bruger anmoder om et tilbud eller andre oplysninger fra flere virksomheder gennem servicen, kan vi videregive oplysninger til disse virksomheder om status på brugerens anmodning, såsom om en virksomhed har svaret på anmodningen, hvilket slags svar, det drejer sig om, (fx et tilbud eller en anmodning om flere oplysninger) og om brugeren så har svaret på virksomhedens besked. Hvis du udveksler beskeder med andre via Servicen, kan vi opbevare dem for at behandle og levere dem, lade dig administrere dem, og vi vil muligvis gennemgå og videregive dem i forbindelse med efterforskninger relateret til Servicen og vores indsats til at forbedre Servicen. Vi vil muligvis ikke levere beskeder, som vi mener er stødende såsom spambeskeder, ulovlige henvendelser eller anmodninger om at blive kompenseret for anmeldelser. Hvis du sender eller modtager beskeder gennem Servicen via sms, kan vi logge telefonnumre, telefonselskaber samt datoen og tidspunktet, hvor beskederne blev behandlet. Modtagerne kan af teleselskabet blive opkrævet for tekstmeddelelser, som de modtager. Vi kan desuden opbevare oplysninger, som du udleverer gennem kommunikation til os, inklusive telefonopkald, breve, e-mail eller andre elektroniske beskeder, eller personligt. Hvis du repræsenterer en virksomhed, der er anført på Yelp, eller bruger et telefonnummer, der er eller har været tilknyttet en sådan virksomhed, kan vi kontakte dig, herunder via telefon eller e-mail ved hjælp af de kontaktoplysninger, som du giver os, stiller offentligt til rådighed, eller som vi har registreret om din virksomhed. Vores kommunikation med dig, herunder telefonopkald, kan blive aflyttet og optaget til kvalitetsformål.
    5. Transaktioner: Hvis du begynder en transaktion, såsom en reservation eller et køb, gennem Servicen, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dig, som du angiver i forbindelse med din transaktion, såsom dit navn, telefonnummer, adresse, e-mail og betalingsoplysninger, såvel som andre oplysninger, som du angiver, for at udføre din transaktion, sende dig kommunikation herom og muliggøre fremtidige transaktioner. Disse oplysninger kan blive delt med tredjeparter, og tredjeparter kan dele sådanne oplysninger med os til de samme formål. Når du indsender kreditkortnumre, og andre private betalingsoplysninger, bliver denne information krypteret ved hjælp af branchens standardteknologi. Hvis du skriver anmeldelser om virksomheder, som du handler med gennem denne Service, kan vi offentligt vise det faktum, at du handlede med disse virksomheder i forbindelse med disse anmeldelser. Hvis du f.eks. laver en middagsreservation gennem Servicen og så skriver en anmeldelse om din oplevelse, kan vi offentligt vise, at du foretog din reservation gennem Servicen.
    6. Aktivitet: Vi opbevarer oplysninger om din brug af Servicen såsom din søgeaktivitet, de sider, du ser, dato og tidspunkt for dit besøg, de virksomheder, du ringer ved hjælp af vores mobilapplikationer, samt reservationer, indkøb eller transaktioner, du foretager gennem Servicen. Vi vil også opbevare oplysninger, som din computer eller din mobilenhed giver os i forbindelse med din brug af Servicen, såsom din browsertype, computertype eller mobilenhed, browsersprog, IP-adresse, WiFi-oplysninger og netværksnavn, mobilteleselskab, telefonnummer, unik enhedsidentifikator, reklameidentifikator, placering (herunder geotargeting, beacon-baseret targeting og GPS-lokation) samt anmodede og henvisende URL’er og mobilapplikationer. Vi kan også modtage og opbevare din lokation, når som helst vores mobilapplikationer kører, herunder når de kører i baggrunden, hvis du aktiverer vores mobilapplikationer for at tilgå sådanne oplysninger i løbet af den tid, du bruger Servicen. Du kan begrænse eller afvise vores brug af visse lokaliseringsdata gennem indstillingerne i din enhed eller browser, f.eks. ved at justere indstillingerne for vores applikationer i privatlivsindstillingerne i iOS eller Android.
    7. Forskellige enheder: Du kan tilgå Servicen gennem forskellige enheder (fx din mobiltelefon eller PC) og forskellige platforme (fx Yelp-websitet eller Yelp-apps). De oplysninger, som vi indsamler og opbevarer gennem disse forskellige brug kan krydshenvises og kombineres, og dine bidrag gennem en Yelp-platform vil typisk ligeledes være synlig og tilgængelig gennem andre Yelp-platforme.
    8. Professionelle oplysninger: Hvis du repræsenterer en virksomhed på Yelp, kan vi indsamle og vise oplysninger om dig, der er relateret til dine forretninger, såsom et virksomhedsnavn der kan omfatte dit navn, eller en offentligt tilgængelig virksomhedsadresse der også bruges som hjemmeadresse. Vi vil også indsamle og vise oplysninger om din professionelle baggrund, som du vælger at dele med os gennem Servicen, såsom oplysninger om dine professionelle licenser og certifikat, eller din professionelle historie og specialiteter.
    9. Juridisk grundlag for behandling (kun for EØS og Schweiz): For europæiske borgere vil det juridiske grundlag for indsamling og anvendelse af oplysningerne beskrevet ovenfor være afhængig af de pågældende specifikke oplysninger og den kontekst, hvori vi indsamler dem. Vi vil dog normalt kun indsamle personoplysninger fra dig, når vi har dit samtykke til at gøre dette, når vi behøver dine personoplysninger for at udføre vores kontrakt med dig, eller hvor behandlingen er i vores retmæssige interesse og ikke tilsidesætter din interesse i databeskyttelse eller grundlæggende rettigheder og frihed. I nogle tilfælde har vi også en juridisk forpligtelse til at indsamle personoplysninger fra dig eller på anden måde har behov for personoplysninger for at beskytte dine væsentlige interesser eller andre personers interesse (fx for at forhindre, undersøge eller identificere ulovligheder i forbindelse med Servicen eller at overholde juridiske forpligtelser). Hvis vi beder dig om at angive personoplysninger for at overholde juridiske krave eller for at udføre en kontrakt med dig, gør vi det klart på det relevante tidspunkt og informerer dig om, hvorvidt bestemmelserne om dine personoplysninger er obligatoriske eller ikke (samt om mulige konsekvenser, hvis du ikke angiver dine personoplysninger). Hvis vi indsamler og bruger dine personoplysninger i tillid til vores retmæssige interesser (eller tredjeparts interesser), vil denne interesse typisk være at drive vores Servicer, kommunikere med dig i henhold til vores Servicer, eller i vores retmæssige kommercielle interesser, for eksempel, når vi svarer på dine henvendelser, for at analysere og forbedre vores platform, engagere os i markedsføring, eller for at beskytte eller forhindre bedrageri. Hvis du har spørgsmål om eller behov for yderligere oplysninger vedrørende det juridiske grundlag, på hvilket vi indsamler og anvender dine personoplysninger, kan du kontakte os på adressen, der er anført nedenfor i “Kontaktoplysninger”-sektionen.
  2. COOKIES

    Vi, og tredjeparter, som vi er partnere med, kan bruge cookies, web-beacons, lokale delte objekter såsom HTML5 og Flash (under tiden kendt som “flash cookies”), reklameidentifikatorer (herunder identifikatorer til mobilenheder, såsom Apples identifikator for annoncører (“IDFA”) eller Googles reklame-ID (“GAID”)) og lignende teknologi (“Cookies”) i forbindelse med din brug af Servicen, tredjeparters websteder og mobilapplikationer. Cookies kan indeholde unikke identifikatorer, og de kan blandt andet ligge på din computer eller din mobilenhed, i de e-mails, vi sender til dig, og på vores websider. Cookies kan overføre oplysninger om dig og din brug af Servicen, såsom din browsertype, søgepræferencer, IP-adresse, data relateret til reklamer, der er blevet vist for dig, eller som du har interageret med, samt datoen og tidspunktet for din brug. Cookies kan være vedvarende eller udelukkende opbevares i løbet af en individuel session.

    Vi anvender Cookies i Servicen bl.a. til følgende formål:

    Formål Forklaring
    Processer Beregnet til at få Servicen til at fungere på den måde, du forventer det. Vi bruger for eksempel en Cookie, der fortæller os, om du allerede har tilmeldt dig en konto.
    Autentificering, sikkerhed og overholdelse Beregnet til at forhindre bedrageri, beskytte dine data mod uautoriserede parter og overholde juridiske krav. Vi bruger for eksempel Cookies til at fastslå, om du er logget på.
    Præferencer Beregnet til at huske oplysninger om dine præferencer vedrørende Servicens adfærd og udseende. Vi bruger for eksempel en Cookie, der fortæller os, om du har afvist at lade os sende push-notifikationer til din telefon.
    Meddelelser Beregnet til at tillade eller forebygge meddelelse om oplysninger eller muligheder, som vi mener kan forbedre din brug af Servicen. Vi bruger for eksempel en Cookie, der lader os stoppe med at vise dig tilmeldingsmeddelelsen, hvis du allerede har set den.
    Annoncering Beregnet til at gøre annoncering mere relevant for brugere og mere værdifuld for annoncører. Vi kan f.eks. anvende Cookies til at vise dig interessebaserede reklamer, såsom reklamer, der vises baseret på dine besøg på andre websteder, eller til at fortælle os, om du har interageret med en reklame for nylig.
    Analyser Beregnet til at hjælpe os med at forstå, hvordan besøgende bruger Servicen. Vi bruger for eksempel en Cookie, der fortæller os, hvordan vores søgeforslag hænger sammen med dine interaktioner med søgesiden.

    Du kan indstille nogle Cookie-præferencer i indstillingerne på din enhed eller i din browser, men det kan påvirke Servicens funktioner at gøre dette. Metoden til deaktivering af Cookies kan variere afhængigt af enhed og browser, men er som regel at finde i præference- eller sikkerhedsindstillingerne. iOS- og Android-enheder har f.eks. begge indstillinger, som har til formål at begrænse visse typer reklamesporing. Du kan administrere din privatlivsindstillinger for flash cookies ved at klikke her. Læg mærke til, at ændring af disse indstillinger ikke forhindrer dig i at få vist visse reklamer.

  3. TREDJEPARTER

    Vi kan dele oplysninger om dig med tredjeparter som følger:

    1. Annoncører: Vi lader tredjeparter bruge Cookies gennem Servicen til at indsamle den samme slags oplysninger til de samme formål, som Yelp selv gør. Når vi gør det, overholder vi Digital Advertising Alliancens selvregulerende principper for adfærdsmæssig annoncering online. Tredjeparter kan være i stand til at forbinde de oplysninger, de indsamler, med andre oplysninger, som de har om dig fra andre kilder. Vi har ikke nødvendigvis adgang til eller kontrol over de Cookies, de bruger, men du vil muligvis kunne fravælge nogle af deres metoder ved at besøge følgende links: Network Advertising Initiative, Omniture og Digital Advertising Alliance. Læg mærke til, at fravælgelse ikke forhindrer dig i at få vist alle reklamer. Endvidere kan vi dele oplysninger fra eller om dig, som er ikke-identificerbare, afidentificerede og aggregerede såsom lokaliseringsdata, med tredjeparter i forbindelse med annonceprogrammer og dataanalyse. Du kan muligvis begrænse deling af nogle af disse oplysninger gennem indstillingerne i din mobilenhed, som beskrevet i afsnit 2 ovenfor eller gennem Servicens indstillinger.
    2. Indholdspartnere: Vi giver tredjepartspartnere lov til at anvende og vise noget af det offentlige indhold, der er tilgængeligt gennem Servicen, såsom dine billeder, anmeldelser og andre oplysninger beskrevet i Sektion 1, “Offentligt indhold” ovenfor.
    3. Serviceudbydere: Vi bruger tredjeparts-serviceudbydere til at støtte eller udbyde serviceydelser for os i forbindelse med din brug af Servicen, såsom madudbringning, kommunikationer og hosting, sikkerhed og forhindring af bedrageri, teknisk support og kundesupport, sporings- og rapporteringsfunktioner for brug af Servicen, kvalitetssikringstest, betalingsbehandling, markedsføring og andre funktioner. Vi deler oplysninger fra eller om dig med disse tredjeparts-serviceudbydere, så de kan udføre deres ydelser eller opfylde dine anmodninger. Fx kan vi dele dine reklameidentifikatorer (herunder din IDFA, GAID eller en kryptografisk hash af din e-mailadresse) med tredjeparts-serviceudbydere der hjælper med at muliggøre Yelps annonceprogrammer og måle og rapportere deres effektivitet, herunder tredjeparter, der hjælper med at bestemme effekten af Yelps annonceprogrammer ved at aggregere oplysninger, de modtager fra andre kilder end Servicen. Du kan muligvis begrænse vores evne til at tilgå nogle af disse oplysninger i indstillingerne på din mobil enhed, som beskrevet i Sektion 2 ovenfor, eller gennem indstillingerne i Servicen. Yelps tredjeparts serviceudbydere kan på samme måde dele oplysninger med os, som de får af dig eller om dig i forbindelse med udførelse af deres serviceydelser eller opfyldelse af dine anmodninger.
    4. Sammenlagte eller anonyme oplysninger: Vi deler sammenlagte brugeroplysninger med tredjeparter, såsom forretninger, der er oplistet på Yelp og distributører af indhold. For eksempel offentliggør vi det antal brugere, der er blevet eksponeret for eller har interageret med reklamer, eller der muligvis har besøgt en specifik virksomheds fysiske lokalitet. 
    5. Virksomhedsoverdragelser: Vi deler oplysninger fra eller om dig med vores moderselskaber, datterselskaber, joint ventures eller andre selskaber under fælles kontrol, og vi forlanger af dem, at de efterkommer denne fortrolighedspolitik. Såfremt en anden virksomhed opkøber Yelp eller alle eller næsten alle vores aktiver, vil denne virksomhed eje de samme oplysninger og indsamle, bruge og offentliggøre oplysningerne kun som beskrevet i denne fortrolighedspolitik.
    6. Virksomheder på Yelp: Vi kan dele oplysninger fra eller om dig (såsom by, og hvis du angiver det, alder og køn), din enhedstype og din brug af Servicen (såsom hvilke virksomheder, du sætter bogmærke ved eller ringer til, eller hvis du besøger en virksomheds webadresse) med virksomheder på Yelp. Du kan justere dine kontoindstillinger for at øge eller reducere den mængde oplysninger, vi deler. Vær opmærksom på, at forretninger også kan se dine offentlige aktiviteter og indlæg, og kan modtage oplysninger fra og om dig, når du foretager transaktioner eller kommunikerer med dem, gennem Yelp eller på anden måde, uafhængigt af dine indstillinger (se Sektion 1 ovenfor). Derudover, hvis du ringer til en virksomhed gennem eller i forbindelse med din brug af Servicen, kan vi dele oplysninger om dit opkald med virksomheden, som virksomheden ville have modtaget, hvis du havde ringet direkte til dem, såsom datoen og tidspunktet for dit opkald samt dit telefonnummer. Du kan muligvis begrænse vores evne til at indsamle og dele dit telefonnummer gennem indstillingerne i din telefon eller gennem teleserviceudbyderen.
    7. Undersøgelser og juridiske offentliggørelser: Vi kan undersøge og videregive oplysninger fra og om dig, hvis vi har god grund til at tro, at sådan undersøgelse eller videregivelse: (a) med rimelighed er nødvendig for at efterkomme retslige procedurer og retshåndhævelse, såsom en ransagningskendelse, stævning, vedtægt, retslig procedure eller begæring vedrørende retshåndhævelse; (b) er nyttig til at forebygge, efterforske eller identificere eventuel ulovlighed i forbindelse med Servicen; eller (c) beskytter vores rettigheder, omdømme, ejendom eller vores brugeres, datterselskabers eller offentlighedens fx i forbindelse med offentliggørelser vedrørende vores Forbrugeradvarselsprogram. Hvis du rapporterer eller på anden vis klager til Yelp om indholdet gennem Servicen, kan vi dele hovedindholdet af din klage med bidragsyderen af det indhold for at give bidragsyderen mulighed for at svare.
    8. Links: Servicen kan linke til tredjeparts kontrollerede websites, såsom en forretnings URL. Medmindre det fremsættes i dette dokument, deler vi ikke dine personoplysninger med dem og er ikke ansvarlige for deres beskyttelse af personlige oplysninger. 
    9. Tredjeparts integrationer: Hvis du tilmelder dig Yelp via en tredjepartskonto, fx Facebook eller Google eller kæder din Yelp-konto til din konto hos en tredjepartsserviceydelse, såsom Facebook, Instagram eller Twitter, kan vi modtage oplysninger om dig fra denne tredjepartsserviceydelse. Hvis du slår indhold op til en tredjepartsservice gennem Servicen, vil den tredjepart modtage det indhold, som vil blive synlig for alle, der har adgang til det gennem den tredjepart. Nogle af vores websider anvender framing-teknologier til at levere indhold til dig fra vores tredjepartsudbydere, mens de bevarer udseendet og følelsen af Servicen. I sådanne tilfælde skal du være opmærksom på, at de oplysninger, du angiver, kan blive overført direkte til denne identificerede tredjepart. Hvis du interagerer med en virksomhed gennem Yelp, vil virksomheden modtage de oplysninger, du vælger at dele med dem, såsom kontaktoplysninger, du deler i direkte beskeder til virksomheden, eller dit telefonnummer hvis du ringer til virksomheden.
  4. KONTROL OVER DINE PERSONDATA

    Andre brugere kan identificere dig eller forbinde dig med din konto, hvis du inkluderer personoplysninger i det indhold, du lægger ud offentligt. Du kan reducere risikoen for personligt at blive identificeret ved at bruge Servicen under pseudonym, selvom dette kan forringe troværdigheden af dine bidrag til Servicen. Yelp-brugere kan også benytte sig af medlemssøgningsfunktionen til at finde hinanden ud fra deres navne eller e-mailadresser (du kan begrænse din synlighed for denne funktion i dine kontoindstillinger). Du bedes lægge mærke til, at de beskeder, du sender eller modtager via Servicen, kun er private i det omfang, at du og modtageren eller modtagerne af dine beskeder holder dem private. Hvis du f.eks. sender en besked til en anden bruger, kan den bruger vælge at opslå den offentligt. Vi kan tage os adgang til, undersøge og offentliggøre sådanne beskeder i løbet af efterforskninger vedrørende brug af Servicen, og i forbindelse med vores indsats til at forbedre Servicen.

  5. OPBEVARING AF DATA OG OPSIGELSE AF KONTO

    Du kan lukke din konto ved at klikke her. Vi vil fjerne dine offentlige indlæg fra visning og/eller dissociere dem fra din kontoprofil, men vi kan opbevare oplysninger om dig til de formål, der er autoriseret ifølge denne Fortrolighedspolitik, med mindre loven forbyder det. Vi kan for eksempel opbevare oplysninger til at forhindre, efterforske eller identificere eventuel ulovlighed i forbindelse med Servicen eller for at efterkomme retslige forpligtelser. Vi kan også beholde resterende kopier af dine personoplysninger i vores backup-systemer. Du bedes bemærke, at virksomheder ikke kan fjerne deres virksomhedsfortegnelser, bedømmelser eller anmeldelser ved at lukke deres konti.

  6. BØRN

    Servicen er beregnet for den brede offentlighed og ikke møntet på børn under 16 år. Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra børn under 16 år i EØS og Schweiz. Hvis du bliver klar over, at et barn har givet os personoplysninger uden forældrenes tilladelse, bedes du kontakte os her. Hvis vi bliver opmærksomme på, at et barn under 16 har givet os personoplysninger uden forældrenes tilladelse, sørger vi for at fjerne sådanne oplysninger og lukke barnets konto.

  7. SIKKERHED

    Vi tager passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de personoplysninger, der indsendes til os, både under overførsel og, efter vi har modtaget det. Ingen transmissionsmetode på Internettet eller via mobilenheder eller metoder med elektronisk lagring er dog 100 % sikker. Selvom vi bestræber os på at bruge kommercielt acceptable midler til beskyttelse af dine personoplysninger, kan vi ikke garantere fuldstændig sikkerhed.

  8. KONTAKTOPLYSNINGER

    Du kan kontakte os online vedrørende vores fortrolighedspolitik eller skrive til os på den følgende adresse:

    Hvis du ikke er europæisk borger:

    Yelp, Attn: Data Privacy Manager
    140 New Montgomery St., 9th Floor
    San Francisco, California 94105

    Hvis du er europæisk borger:

    Yelp Ireland Ltd.
    Attn: Data Privacy Manager
    70 Sir John Rogerson’s Quay
    Dublin 2, Ireland

    Af sikkerhedshensyn vil vi tage de skridt, som vi finder nødvendige, til at bekræfte din identitet, inden vi efterkommer din forespørgsel eller deler personlige oplysninger med dig.

  9. ÆNDRINGER TIL DENNE FORTROLIGHEDSPOLITIK

    Vi reviderer af og til denne Fortrolighedspolitik. Den mest aktuelle version af Fortrolighedspolitikken vil regulere vores indsamling, brug og offentliggørelse af oplysninger om dig og vil være at finde her. Hvis vi foretager ændringer i denne Fortrolighedspolitik, vil vi meddele dig herom i en e-mail eller ved at lægge en besked op på Servicen inden eller på ikrafttrædelsesdatoen for disse ændringer. Ved fortsat at tilgå og bruge Servicen efter disse ændringer træder i kraft, accepterer du den reviderede Fortrolighedspolitik.

  10. BEBOERE I CALIFORNIEN: DIN RET TIL PRIVATLIVETS FRED I CALIFORNIEN

    Under California Consumer Protection Act fra 2018 (“CCPA”), har beboere i Californien visse rettigheder vedrørende Yelps indsamling, brug og offentliggørelse af deres personoplysninger.

    Yelp sælger ikke dine personoplysninger, og vil ikke gøre det i fremtiden medmindre vi meddeler dig og giver dig mulighed for, at fravælge sådant salg i overensstemmelse med loven. Ligeledes tilbyder vi ikke kompensation i forbindelse med vores indsamling, brug og offentliggørelse af dine personoplysninger.

    Yelp indsamler forskellige slags personoplysninger når du bruger Servicen, herunder identifikatorer, kommercielle oplysninger, aktivitetsdata fra internet, andet elektronisk netværk eller enhed, geolokalitetsdata og professionelle oplysninger. En mere detaljeret beskrivelse af de oplysninger, Yelp indsamler og hvordan vi bruger dem, finder du ovenfor i Sektion 1 (Oplysninger, vi indsamler og hvordan vi bruger dem). Sektion 3 (Tredjeparter) beskriver hvilke slags tredjeparter, vi deler oplysninger med, og hvilke oplysninger, der muligvis deles under forskellige omstændigheder.

    Hvis du er beboer i Californien har du ret til at anmode om at vide, hvilke personoplysninger er blevet indsamlet om dig, og du har ret til at tilgå disse oplysninger. Du har også ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger, selvom undtagelser under CCPA kan tillade at Yelp beholder og bruger visse oplysninger på trods af din anmodning om sletning. Du kan læse mere om hvordan du indsender en anmodning vedrørende datarettigheder i Yelps support center. Du kan også sende en anmodning via mail til dataprotection@yelp.com. Vi vil ikke diskriminere dig fordi du udøver dine rettigheder under CCPA. En agent må gerne indsende en anmodning på dine vegne, men du skal bekræfte, at din agent har bemyndigelse til at gøre det.

    Separat fra CCPA giver Californiens Shine the Light-lov beboere i Californien ret til at spørge virksomheder efter hvilke personoplysninger, de deler med tredjeparter til disse tredjeparters direkte markedsføringsformål. Vi offentliggør ikke dine personlige oplysninger til tredjeparter med hensigt på, at direkte gøre reklame for deres varer eller serviceydelser til dig uden dit samtykke til en sådan offentliggørelse. Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik, eller ønsker at ændre dine præferencer, må du gerne kontakte os på den adresse, du finder ovenfor i Sektion 8.

  11. BEBOERE I NEVADA: DIN RET TIL PRIVATLIVETS FRED I NEVADA

    Nevadas love (SB 220) kræver, at hjemmesideoperatører giver forbrugere i Nevada mulighed for, at fravælge salg af visse oplysninger, som hjemmesideoperatøren kan indsamle om dem. Yelp sælger ikke dine personoplysninger til tredjeparter som defineret i Nevadas love, og vil ikke gøre det i fremtiden medmindre vi meddeler dig og giver dig mulighed for, at fravælge sådant salg i overensstemmelse med loven. Hvis du har spørgsmål vedrørende vores databeskyttelsespolitik eller  overholdelse af Nevadas databeskyttelseslove, bedes du kontakte os gennem vores support center.

  12. EUROPÆISKE BORGERE: DIN RET TIL PRIVATLIVETS FRED, OG INTERNATIONAL DATAOVERFØRSEL

    Hvis du er europæisk borger, har du ret til at tilgå dine personoplysninger, og ret til at anmode om at vi retter, opdaterer eller sletter dine personoplysninger. Du kan fremsætte indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger eller anmode om portabilitet af dine personoplysninger. Yderligere info om hvordan du udøver disse rettigheder kan du finde i vores support center. Ligeledes, hvis vi har indsamlet og behandlet dine personoplysninger med dit samtykke, kan du tilbagetrække dit samtykke til enhver tid. Tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke påvirke retmæssigheden af den behandling, som vi har udført forud for tilbagetrækningen, ej eller vil det påvirke behandlingen af dine personoplysninger udført i tillid til lovligt behandlingsgrundlag ud over samtykke. Servicen giver dig generelt rimelige ressourcer til at gennemse og ændre dine profiloplysninger, og du kan framelde markedsføringskommunikation til enhver tid ved at klikke på linkene “afmeld” eller ”frameld” i de markedsførings e-mails, vi sender til dig, eller i dine kontoindstillinger. Hvis du har spørgsmål til eller betænkeligheder ved behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os som opridset i Sektion 8 ovenfor. Bemærk venligst, at den “registeransvarlige” med ansvar for at beskytte dine personlige oplysninger i forbindelse med Servicen er Yelp Ireland Ltd., et selskab med begrænset ansvar, som er etableret og residerende i henhold til lovgivningen i Den Irske Republik.

    For europæiske borgere gør vi opmærksom på, at de personlige oplysninger, som vi indhenter fra eller om dig, kan blive overført, behandlet og opbevaret uden for EØS og Schweiz til de formål, som er beskrevet i denne fortrolighedspolitik, inklusive i USA. Vi tager beskyttelse af vores brugeres personlige oplysninger alvorligt, og vi tager derfor skridt til at beskytte dine oplysninger. Det omfatter sikring af et passende niveau af databeskyttelse i overensstemmelse med gældende EU-standarder fra den dato, da denne fortrolighedspolitik træder i kraft. Disse skridt inkluderer at implementere Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser for overførsler af personoplysninger mellem vores koncernvirksomheder, som kræver, at alle koncernvirksomheder beskytter personoplysninger, som de modtager fra EØS i overensstemmelse med EU’s databeskyttelseslovgivning. Vi har implementeret lignende sikkerhedsforanstaltninger hos vores tredjepartsserviceudbydere og partnere, og yderligere oplysninger kan opnås ved forespørgsel.